Overskudsagtig... I think not!

Synes det er vildt så overskudsagtige folk er på Instagram og FB - i hvert fald dem jeg følger for tiden, men de har nok heller ikke kronisk underskud på søvnkontoen og øjne med rande så dybe som marianer-graven...

Som I nok kan høre, er det så som så med nattefreden pt. Ved ikke om det er fordi baby M har besluttet sig for at natten er sjovere end dagen til at lave fis og ballade, eller om det mon kunne hænge sammen med, at hendes tarme arbejder på højtryk for at fordøje alt det nye spændende mad, hun kaster velfornøjet i sig, og at hun derfor sover mere uroligt end en hvalros på en pigmåtte. Summa summarum (mærkeligt, men FEDT udtryk) jeg blir holdt oppe på kaffe og så selvfølgelig hendes vidunderlige smil og grin, der kan få en til at lide af momentant hukommelsestab overfor det faktum, at du var ved at kvæle hende af arrigskab fem timer forinden, fordi du bare gerne ville ha' to sammenhængende timers nattesøvn.

Jeg er ved at komme til den konklusion, at det måske er de forkerte mennesker, jeg følger på Instagram - måske skulle jeg blot skippe det l... lige indtil jeg selv får mere overskud. For øjeblikket tænker jeg ret meget over, hvor lykkelige og uvidende mødre var for et par generationer siden. De havde ikke så meget, de skulle leve op til, for de anede ikke hvad andre mødre på barsel nåede eller ikke nåede i løbet af en dag, for der var ikke noget, der hed Instagram, Twitter eller Facebook. Tænk hvor meget tid man sparede ved ikke liiiige at skulle tjekke sine sociale netværk, når junior sov.

Nu lyder jeg måske en kende ynkelig, for det er jo et valg, man tager, om man gider bruge sin tid på cyberspace. Når jeg er overskudsagtig, gør det mig ikke noget, men når jeg ikke er, blir jeg bare irriteret over alle mennesker, der har et mere spændende liv, end jeg har pt.

Mens jeg går rundt og føler mig ynkelig, læser jeg lidt i verdens sjoveste bog og den får mig meget hurtigt i bedre humør: "Dysfunktionel far" af Jan Gintberg.

Hold nu op, den mand har nogle pointer og bonus er, at jeg også lærer lidt om, hvad den nybagte far tænker inde i sit hoved, når nu han ind i mellem er mere stille og indelukket end en østers. Læs den og få et grin, et rap over nallerne og noget viden med i bagagen!

Ha' en dejlig weekend derude :-)

Badminton og brand

Jeg er glad, sådan helt ind i sjælen-glad - for en simpel ting som at sønnike var til en prøvetime på en fritidsaktivitet for første gang ever i går. Den dreng havde jeg aldrig troet, jeg skulle se løbe mere end to skridt, hvorefter han ville sige: "Hvornår må jeg gå hjem og lege med Lego?" Men han morede sig, løb, legede stikbold og tog armbøjninger med en iver og et gåpåmod, jeg ellers kun har set ham udfolde i Toys r' Us :-) og så var han ganske habil til badmintonspillet, hvilket jo var det, det hele drejede sig om. Så jeg har med glæde meldt ham ind i Badmintonklubben i dag.

Og så skal man sgu ikke sige, at der aldrig sker noget herude på landet... Der var brand i en 2. sals lejlighed her til formiddag. Gudskelov kom ingen til skade - der er "kun" en kulsort lejlighed. Jeg skulle lige til at putte baby M i hendes altanbarnevogn, men så væltede det ind i gården med 2 politibiler, 3 brandbiler og en ambulance. Nåeh, det var så ikke puttetid alligevel.

Sådan en brand får en til at tænke over, hvor hurtigt det kan gå galt, hvis man ikke passer på. Brandvæsnet sagde, at hvis der var gået 2 min. mere, var loftet brudt i brand og alle ved hvor hurtigt en tagbrand kan sprede sig.... Gys og gru siger jeg bare. Tilfældigt, men mere end heldigt, at vi lige havde fået installeret røgalarmer i opgangene - det var grunden til at naboen opdagede branden, fordi alarmen hylede. Hermed en opfordring til at få sat røgalarmer op i hjemmet.

Underholdningsfaktoren var dog også til stede, for hvor der sker noget usædvanligt, findes der også pludselig samtlige af ejendommens ældre befolkning - selv dem der til daglig ikke kan bevæge sig uden en rollator, får uanede kræfter og styrter ned af trapperne for at besigtige begivenhederne med egne øjne.

Baby M's øjne var dog også ved at trille ud af hovedet, da hun så alle de flotte blinkende lys alle vegne og forbløffelsen ville ingen ende tage, da der pludselig stod en sød, høj og flot politimand og smilede til hende i entreen - både mor og datter blev en smule paf ;-)

Og således beriget på oplevelser i baby-boblen, ønsker jeg jer alle en skøn dag!

PS. Moderen har også nået at lægge neglelak på, mens baby sov - det er utroligt, så lidt der skal til for at føle sig som en kvinde igen... Man blir taknemmelig for de små ting :-)

Jo jo, jeg er i live stadigvæk...

Så gik der mere end en måned og jeg har tænkt på at skrive et blogindlæg utallige gange, MEN... Så kom der liiiige en babys ændrede vaner, bihulebetændelse og bryllupsplanlægning i vejen. Det skal ikke være nogen undskyldning - jeg kan dog blot konstatere, at tid er en mangelvare også på barsel (selvom de fleste nybagte mødre vel har en drøm om at lave al mad fra bunden, drikke latte med mødregruppen, og lave fine scrapbøger med ynglen). Hvad har jeg så lavet den seneste måned... Tjoh, jeg har kæmpet med sygdom - havde ikke prøvet at ha' bihulebetændelse før - det er seriøst klamt at pudse solgult snot (men det er helt normalt, kunne lægen berolige mig med...). Derudover havde jeg to rigtige gode og "gamle" veninder med til bryllupskjoleprøvning. Det var sjåv!!!! Selvom jeg nødig vil indrømme det, var det lidt fedt at prøve en masse forskellige kjoler og leve prinsessedrømmen lidt ud. Min udkårne virker en smule nervøs over hvilken kjole, jeg har valgt, men han kan nu være ganske rolig - der er ikke gået tylmarengs i den :-)

Fik også bestilt frisør og har købt noget bling bling og blær til håret, så nu er den side af sagen snart i orden. En af de mere presserende ting jeg mangler nu er så at overbevise min kommende mand om, at røde speedos og kappe ikke er det rigtige outfit til ham :-0

Udover det der bryllupshalløj, har jeg jo også lige baby M, der skifter vaner, som vi andre skifter underbukser... Hun er ikke nem at blive klog på, når det kommer til lur i løbet af dagen. Til gengæld går det fantastisk med overgang til fast føde. "Hit med en ske, mor og lad mig spise!" Hvilket nok snart resulterer i Michelin-fed baby :-)

Jeg looooover at der ikke går så lang tid igen mellem to indlæg søde læsere... Håber ikke jeg har tabt alt for mange på vejen. Go' solskinsdag derude!