fredag den 18. april 2014

Ud og hjem igen... og nej, jeg er ikke blevet en hobbit!

Har været på påskeferie m kæresten og unger i 4 dage i Linstow i Tyskland på Van der Valk Resort.

Dejlig tur, men hold nu op sådan 4 døgn går hurtigt, når man er så hungrende efter oplevelser ud af huset, som jeg er pt. Baby boblen er fed, men tænk engang at jeg midt i ammehjernen formåede at grave tyske gloser op, som jeg ikke engang anede, jeg havde lagret, så det rent faktisk var muligt at begå sig på et hæderligt tysk - lidt stolt har man vel lov at være af sig selv. Så var det ikke helt forgæves, at jeg sled mig til et 13-tal i tysk til studentereksamen dengang...
Eneste aber dabei var at baby M, allerede da vi nåede færgelejet i Gedser var så forkølet, at der kom ulækre snotbobler ud af næsen på hende konstantos.
Er der en ting min baby ikke skal, er at ligne Jerusalems ødelæggelse i fjæset, hverken i form af snot eller gamle madrester, så jeg tror, at hun ved feriens afslutning var pænt træt af lommeletter og har udviklet et traume overfor køkkenrulle
:-0

Har snart spændende nyt omkring min arbejds situation, der indtil for nylig var så usikker som et indisk tog i myldretid... Bedst som jeg troede, at jeg var nødt til at skulle søge nyt job, viste der sig nye muligheder - mere om det, så snart det er muligt.

God aften!

PS. Til dem der tænker - "hvorfor fa'en ævler kvinden om hobbitter i overskriften", kan jeg informere om, at titlen på J.R.R Tolkiens fremragende roman er "Hobbitten - eller ud og hjem igen" ;-)

onsdag den 2. april 2014

Virkelighed og den gode fødsel.... Uaaaargh!

Så skete det, jeg havde gået og ventet på... Baby M har fået institutionsplads pr. 16. august. Jeg er vildt glad, lykkelig og taknemmelig over, at vi fik opfyldt vores ønske om den lille nære vuggestue, hvor det virker til at alle de rigtige værdier efterstræbes.

Men samtidig slog det mig, at så er der ikke så længe til, at virkeligheden truer igen. Ud af babyboblen og ind i hverdagens travlhed, med alt hvad den indebærer af ulvetimer, indkøbsstress, eventyr med DSB og meget mere. Så meget desto mere grund til at nyde dagene nu og her, for de kommer aldrig igen. Jeg har hørt det før tusind gange fra andre mødre, der velmenende vil huske en på, at denne tid er unik, og nu er det nærmest blevet et mantra for mig - nyd det, nyd det, nyd det. Så det gør jeg. Og prøver desperat at sige til mig selv, at jeg ikke må lade mig gå på, selvom baby M har grædt nærmest uafbrudt i en time, fordi hun har høj feber og ondt i maven.

Vi har lige overstået tre-dages feberen her i boblen og endnu en gang må jeg konstatere, at døgnet ikke har nok timer til de ting, man konstant er bagud med, f.eks at blogge. Når baby er så pjevs, at det eneste, der duer er at sidde i arm 24/7, er det liiidt svært at samle tankerne. For første gang røg farmand også ud af dobbeltsengen, så prinsessen kunne ligge i ske med moar, og kontaktbehovet var så stort, at det var lige før, at jeg skulle lægge mig oveni hende, før hun var tilfreds og kunne falde i søvn... Ja, det aner mig, at hun lige der ville have ønsket, at hun kunne smutte ind i mig igen for en stund. Fandme nej, sir jeg bare!!! Aldrig mere skal en alien invadere min krop igen :-) for så at skulle smuttes ud igen...

Folk spørger mig ofte, hvad jeg vil foretrække, nu da jeg har prøvet begge dele - alm. fødsel eller kejsersnit, og lad mig understrege: INGEN AF DELENE! Hvis babyen virkelig kunne komme med storken, ville jeg sgu ha' en storkefarm i baghaven, men da det er et rent og skært drømme scenarium, har jeg ikke flere børn end to. Jeg fatter simpelthen ikke de kvinder, som bare smutter mandler og påstår, at det var åhh så smukt og dejligt - næh, du! Hvis de havde prøvet, hvad jeg (især første gang) har været igennem, ville de nok tage ordene i sig igen. Drømmefødslen eller den gode fødsel - niks ikke her. Jeg er bare ikke bygget til at være en mean fødemaskine - bum!

Ha' en så skøn og dejlig dag derude i det danske vejr - I får lige en forårsblomstrende hilsen med på vejen - værsgo!