onsdag den 19. august 2015

Skæbnens luner...

Om det er skæbnen, karma eller godt gammeldaws held i uheld, ved jeg ikke... MEN jeg ved, at 15 dage efter, at jeg i det spæde forår havde lovprist min arbejdsplads på det skammeligste i et blog-indlæg, tog de sig den frækhed at fyre mig på gråt papir (og ja, det var ved gud bogstavelig talt gråt!!).

Min indre jobsøgnings-dæmon havde dog tre dage forinden søgt en anden stilling internt i huset, som var lige mig, og det viste sig jo at være heldigt...

I 14 laaaange dage gik jeg hvileløst rundt i de yderste afkroge af Egmont Publishing - ja, jeg gik sågar tur på den anden side af vejen på kirkegården, alt imens mine søde kollegaer spammede min forhåbentligt nye chef med "jeg synes hun er sååå dygtig, klog og kompetent"-bemærkninger, til en grad, så ny chef til sidst var ved at kaste den ellers fremragende kantine-mad op.

Nå, men al lobbyismen virkede og jeg kunne pr. 1. juni kalde mig for sekretær for huset Egmont Publishing, og sørme om ikke jeg hænger ved endnu... Om snart med nye og spændende arbejdsopgaver i vente, bla. for Alt for Damernes chefredaktør, men mere om det en anden gang - sov godt derude..



PS. Jeg ville gerne love, at der ikke går så lang tid før jeg skriver igen, men når jeg gør det, går der af en eller anden grund altid for lang tid, så no promises herfra denne gang - adios amigos!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar